Tokyo, Japan - Polarsteps

Dag 3 i Tokyo Vi tjekkede ud fra hotel ret tidligt for at checke ind på det næste, og for at have mere tid til at udforske byen. Vores første hotel var i bydelen Ikebukuro, som er en ret rolig bydel. Vores nuværende hostel ligger i Shinjuku bydelen, og der er langt flere unge mennesker, mode, barer og restauranter. Det helt vilde mode og ungdomssted er dog Harajuku, som vi så tog hen til igår. Vi gik en del rundt uden egentlig at have en plan, og ret tilfældigt endte vi foran det kommende Olympiske stadion! Der var nu ikke ret meget at se, for det skal jo lige bygges.. Efterfølgende tog vi i 2 forskellige parker, hvor særligt den sidste (Shinjuku Gyoen National Garden) var vildt hyggelig! Her kunne man nemt tage en lur på græsplænen. Dagens højdepunkt var at møde de andre i den gruppe vi skal rejse rundt med de næste par dage! Vi er 16 i gruppen, hvor ca. 10 er fra Australien. Vi tog alle sammen ud for at finde en restaurant, men der er ikke ret mange steder her i Tokyo der har plads til 16 på én gang! Jeg prøvede Yakiniku, som er hvor man griller tyndskåret kød på en gril på bordet! Og der var måske også øl. Og saké. Og mere. Måske.
  1. JakobNikolajTinggaard
  2. Asien 2019
  3. Tokyo